Om Foreningen og Bofællesskab

Andelsboligforeningen Bovieran Helsinge.

Tirsdag den 26. april 2022, kl. 16.00, blev der for Andelsboligforeningen Bovieran Helsinge afholdt stiftende generalforsamling i Gribskov Kultursal.

Foreningens medlemmer er indehaverne af de i alt 55 boliger.

Foreningen ejer og driver ejendomskomplekset. Pt. er daglig drift udliciteret til Herbo Ejendomsadministration.

Vedligeholdelse af Vinterhaven med dens cirka 1600 forskellige eksotiske planter udføres indtil videre af Jydsk Planteservice.

Den daglige ledelse af foreningen varetages af en bestyrelse på 6 personer, samt en række udvalg, som refererer til bestyrelsen.

Betingelser for at blive medlem og dermed få en andelsbolig i Bovieran Helsinge er, at man er fyldt 55 år og ikke har hjemmeboende børn.

Er du interesseret i en 2 eller 3 rums lejlighed, når en sådan måtte blive sat til salg, er der mulighed for at blive skrevet op på en ekstern interesseliste - klik her. Der findes også en intern venteliste, som altid har prioritet foran den eksterne.

Om det at bo i Bovieran Helsinge

Hvad er et bofællesskab:

Grundtanken i et bofællesskab er, at beboerne er fælles om en række ting. Typisk vil bofællesskabet gå sammen om store investeringer, fordi det på den måde bliver billigere for den enkelte.

Ligesom man typisk selv står for en del af arbejdsop-gaverne i ejendommen, så boligafgiften kan holdes nede.

Endelig er der også de aktiviteter i et seniorbofælles-skab, som har et helt andet sigte end at spare penge for den enkelte beboer – nemlig fællesskabet.

Fællesskabet fungerer dog kun, hvis alle bidrager til det. Du skal derfor forvente i større eller mindre grad, at bruge noget af din tid på aktiviteterne i huset.

Vi lærer hinanden at kende igennem f.eks. fællesspisning, arbejdsgrupper, udvalg, sociale aktiviteter, og formelle og uformelle møder. På den måde opbygges relationer og tilhørsforhold, hvilket kan betragtes som et rum for sociale relationer.

Hvad kræver det af os beboere

I et bofællesskab har man skrevne regler, vores husorden, som har stor betydning. Derfor bør man nøje overveje om bofællesskabets værdier stemmer overens med ens egne, før man flytter ind.

Drift:
Vores bofællesskab er ejet af os og bliver drevet af os selv. Det betyder, at vi fælles står for driften og vedligeholdelse af bygninger, haven m.v. Hvis der er dele af driften, vi af den ene eller den anden grund ikke selv kan ordne, betyder det, at vi må købe os til hjælp.

Vi skal undgå at havne i et bofællesskab, hvor der ikke er nogen til at varetage de opgaver, der er nødvendige for driften af huset. Husk, at alle kan bidrage med hver deres muligheder (”ingen kan bidrage med alt, men alle kan bidrage med noget”).

Motivation:
Den oftest forekommende motivation, for at engagere sig i bofællesskab, er et ønske om at skabe mere og bedre interaktion i forhold til naboer og dele hverdagslivet med andre.

Forudsætninger:

Balancen imellem det private og det fælles er helt essentiel for beboerne i bofællesskaber. Så det kræver noget af os alle at være del af et fællesskab. Det kræver bl.a., at vi ikke går op i småting.

Brug gerne PYT- knappen 😊

Respekt mellem mennesker går altid begge veje og behandl andre mennesker, som du selv ønsker at blive behandlet.

Når vi er så mange mennesker, som skal blive enige, skal man kunne acceptere, at alt ikke altid går efter ens eget hoved, men efterleve de beslutninger et flertal måtte beslutte!!

Almene betragtninger om nutid og fremtid:

Fællesskabet opstår ikke af sig selv, det kræver en indsats fra os hver især.Så hvorfor ikke starte i det små med at øve sig på at sige OS, i stedet for MIG. (alt nyt kan være svært 😊 )

Når det så er sagt, så er vi nu, den sammensatte ”familie” vi er. Vi har med disse ord ikke på nogen måde et ønske om, at vi alle ikke fortsat skal/kan føle os godt tilpas her, eller for den skyld at nogen nu føler sig uden for.

Målet med denne opsummering og tydeliggørelse af et SENIORBOFÆLLESSKAB er at sikre rammerne for et levedygtigt seniorbofællesskab også på lang sigt, med de forpligtigelser og muligheder der ligger her i.

Bestyrelsen
10. april 2023